Historien om Skabet til Eventyrland
Der var engang en bror og en søster, som hed Magnus og Liva. De boede i et hyggeligt hus med deres mor og far. En dag, mens de legede i deres værelse, opdagede de noget mærkeligt. Deres store, gamle skab stod åbent, selvom de var sikre på, at de havde lukket det tidligere.
Magnus kiggede på Liva og sagde: “Skal vi se, hvad der er inde i skabet?” Liva nikkede spændt. Da de åbnede skabet, så de ikke det sædvanlige rod af tøj og sko. I stedet så de en lysende sti, der førte ind i en magisk skov.
“Wow, det her har jeg aldrig set før!” udbrød Liva. De tog hinanden i hånden og gik forsigtigt ind i skabet. Pludselig stod de midt i en fortryllende verden fyldt med glitrende blomster, flyvende feer og træer, der hviskede til hinanden.
Mens de gik længere ind i skoven, hørte de en svag gråd. De fulgte lyden og fandt en lille, hvid enhjørning med en skinnende regnbuefarvet manke, som sad fast i nogle grene. Enhjørningen så på dem med store, triste øjne.
“Hej, hvad er der sket?” spurgte Magnus.
“Jeg hedder Luna, og jeg er faret vild,” snøftede enhjørningen. “Jeg kan ikke finde min mor, og jeg sidder fast.”
Magnus og Liva gik straks i gang med at hjælpe. Magnus fjernede grenene, mens Liva klappede Luna blidt for at berolige hende. “Vi skal nok hjælpe dig med at finde din mor,” sagde Liva med et smil.
De gik sammen gennem skoven, men vejen var fuld af udfordringer. Først måtte de krydse en brusende flod ved at hoppe på sten, der bevægede sig. Magnus mistede næsten balancen, men Luna tryllede en regnbuebro frem, som hjalp dem over.
Dernæst mødte de en drillesyg trold, der spærrede vejen. “Hvis I vil passere, skal I løse min gåde,” grinede trolden.
Han spurgte: “Hvad kan rejse verden rundt, men altid blive på samme sted?”
Magnus og Liva kiggede på hinanden, mens de tænkte. Pludselig udbrød Liva: “Et frimærke!”
Trolden klappede i hænderne og lod dem passere.
Endelig, efter mange eventyr, nåede de frem til et stort, skinnende slot lavet af krystaller. Udenfor stod en majestætisk enhjørning med en gylden manke – det var Lunas mor!
“Mor!” råbte Luna og løb hen til hende. Lunas mor takkede Magnus og Liva for deres hjælp og gav dem hver en glitrende krystal som tak.
“Disse krystaller vil hjælpe jer med at finde vej hjem,” sagde hun. Med et trylleslag blev Magnus og Liva ført tilbage til deres værelse, som om intet var sket.
“Wow, sikke et eventyr!” sagde Magnus. Liva nikkede og kiggede på skabet. “Hvem ved, hvad der sker næste gang, vi åbner det?”
Fra den dag vidste Magnus og Liva, at deres skab ikke bare var et skab – det var en portal til eventyrland.