Nisserne på Loftet
Der var engang to søskende, Emma og Mikkel, som boede i et hyggeligt lille hus sammen med deres mor og far. Emma var seks år, og Mikkel var fire, og de elskede at lege sammen, især når det var juletid. En dag, da de legede gemmeleg på loftet, opdagede de noget mærkeligt. Bag en gammel kasse, der var dækket af støv, hørte de en puslen. Emma og Mikkel kiggede forsigtigt over kassen, og hvad så de? To små nisser!
Nisserne var iført røde huer, og de havde lange grå skæg og knælange stribede sokker. Emma og Mikkel gispede. De havde aldrig set nisser før, og de gemte sig straks bag kassen igen. Men de små nisser kiggede venligt frem og viftede forsigtigt med hænderne.
“Vent! I behøver ikke være bange!” sagde den ene nisse med en lille, venlig stemme.
Mikkel kiggede forsigtigt frem, stadig lidt nervøs. “Hvem… hvem er I?” spurgte han.
“Vi er husets nisser,” sagde den anden nisse med et smil. “Jeg hedder Nis, og dette er min søster, Nissepigen. Vi har boet her på loftet i mange, mange år.”
Emma var stadig lidt skeptisk, men hun kunne ikke lade være med at spørge: “Hvorfor er I her? Hvad laver I på vores loft?”
Nis kløede sig lidt i skægget. “Vi er her for at gøre huset klar til jul. Men… vi har et problem,” sagde han og så lidt trist ud.
“Hvilket problem?” spurgte Emma nysgerrigt og trådte frem fra sit skjul.
“Vi mangler ingredienserne til vores julegrød!” sagde Nissepigen og så næsten ud, som om hun kunne græde. “Uden julegrød kan vi ikke fejre julen rigtigt. Og uden julegrød bliver vi nisser lidt triste… og måske lidt mere drilske,” tilføjede hun med et lille smil.
Mikkel kiggede på sin søster og hviskede: “Skal vi hjælpe dem, Emma?”
Emma nikkede bestemt. “Selvfølgelig! Vi vil gerne hjælpe jer,” sagde hun og vendte sig mod de små nisser. “Hvad har I brug for?”
Nis klappede i sine små hænder. “Åh, tusind tak! Vi skal bruge ris, sukker, mælk, og selvfølgelig lidt smør og kanel. Tror I, I kan hjælpe os med at finde det hele?”
Emma og Mikkel nikkede ivrigt og løb straks ned fra loftet. Først gik de til køkkenet, hvor de kiggede i alle skufferne. Emma fandt en pose ris på den øverste hylde, mens Mikkel fandt sukkeret nede ved siden af melposen.
“Her er risene!” råbte Emma og rakte posen op.
“Og her er sukkeret!” råbte Mikkel stolt.
De løb hen til køleskabet, hvor Emma fandt en stor flaske mælk, og Mikkel fandt en lille pakke smør. Til sidst ledte de efter kanelen. Mikkel kunne ikke nå op til krydderihylden, men Emma stillede sig på en lille skammel og rakte ud. Hun fik fat i kanelen og holdt den op over hovedet med et stort smil.
“Vi har alt, hvad I skal bruge!” råbte hun.
De løb op på loftet med armene fulde af ingredienser. Nisserne hoppede af glæde, da de så alt det, Emma og Mikkel havde medbragt.
“I er de bedste hjælpere, vi nogensinde har haft!” sagde Nis glad.
Nissepigen begyndte straks at blande risene med mælken i en lille gryde, de havde stående på en lille kogeplade på loftet. Snart fyldte duften af frisklavet risengrød hele loftet, og Emma og Mikkel kunne mærke deres munde løbe i vand.
Nisserne rørte i gryden og tilføjede smør og sukker, og da grøden var færdig, dryssede de lidt kanel ovenpå.
“Vil I smage?” spurgte Nissepigen og rakte to små træskeer til Emma og Mikkel.
Børnene smagte på grøden, og deres øjne blev store. Det var den bedste risengrød, de nogensinde havde smagt! Den var varm og sød, og smørret gjorde den helt perfekt.
“Næste år, må I endelig komme og spørge os igen, hvis I har brug for hjælp!” sagde Emma smilende.
Nisserne nikkede og smilede stort. “Det vil vi helt sikkert gøre,” sagde Nis. “Og indtil da vil vi sørge for, at jeres jul bliver fuld af magi og glæde!”
Emma og Mikkel vinkede farvel til nisserne og gik ned fra loftet med varme i hjertet og maven fuld af julegrød. De vidste nu, at nisserne på loftet ikke var farlige – de var der for at gøre julen endnu mere magisk og sjov.