Johan skal være Storebror
Der var engang en lille dreng ved navn Johan, som var tre år gammel. Johan boede sammen med sin mor og far i et hyggeligt hus med en dejlig have. En dag, mens Johan legede med sine biler på stuegulvet, kom mor og far hen til ham. De havde store smil på læberne.
“Johan,” sagde mor. “Vi har en spændende nyhed til dig. Du skal være storebror!”
Johan kiggede op med store øjne. “Hvad betyder det?” spurgte han nysgerrigt.
“Det betyder, at der snart kommer en lille baby, som vil være din lillesøster eller lillebror,” forklarede far. “Du skal hjælpe os med at passe pĂĄ babyen og være en god storebror.”
Johan vidste ikke helt, hvad han skulle tænke. En baby? Han havde aldrig mødt en baby før. “Hvordan passer man pĂĄ en baby?” spurgte Johan.
Mor smilede og satte sig ned ved siden af ham. “Du kan gøre mange ting for at hjælpe. Du kan synge for babyen, give babyen sit legetøj og være forsigtig, nĂĄr du holder babyen.”
Far nikkede. “Du kan ogsĂĄ hjælpe os med at hente bleer og flasker. Og nĂĄr babyen bliver større, kan du lege med hende og lære hende mange sjove ting.”
Johan begyndte at smile. Han kunne godt lide at hjælpe, og tanken om at have en lille ven at lege med lød spændende. “Jeg vil gerne være en god storebror,” sagde Johan stolt.
De næste par uger hjalp Johan med at gøre babyens værelse klar. Han hjalp med at male væggene, og han valgte endda nogle små bamser til babyen. Han kunne næsten ikke vente med at møde sin nye lillesøster eller lillebror.
En dag, da Johan kom hjem fra børnehaven, fortalte mor og far ham, at det var tid. “Babyen kommer snart!” sagde far med et stort smil.
Johan blev så spændt, at han næsten ikke kunne stå stille. Han ventede tålmodigt i stuen, mens mor og far gik ind på hospitalet. Efter hvad der føltes som en evighed, kom far tilbage med en lille bylt i armene.
“Johan, mød din lillesøster, Ida,” sagde far blidt.
Johan kiggede pĂĄ den lille baby, der sov trygt i fars arme. “Hej, Ida,” hviskede han. “Jeg er din storebror, Johan.”
Mor og far kiggede på hinanden og smilede. De vidste, at Johan ville være den bedste storebror, man kunne ønske sig.
Fra den dag af, gjorde Johan alt, hvad han kunne, for at hjælpe og passe på lille Ida. Han sang godnatsange for hende, delte sit legetøj og sørgede for, at hun altid havde det godt. Johan lærte hurtigt, at det at være storebror var en stor opgave, men også en vidunderlig og kærlig oplevelse.